Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og ... · Formål og forventet resultat Glostrup...

Region Hovedstaden

Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Appendiks 0.05 Masterplan for affaldshåndtering og - sortering

Masterplan for affaldshåndtering og sortering

C:\Users\hkc\Desktop\uden forsider\Appendiks 0.05 Masterplan for affaldshåndtering og -sortering.doc Side 1 af 21

MASTERPLAN for affaldshåndtering og sortering

Ver 02 14 js



Indholdsfortegnelse Baggrund for planen............................................................................................................................. 3

Formål og forventet resultat ............................................................................................................. 3 Processen .............................................................................................................................................. 4 Kortlægning af affaldsstrømme ........................................................................................................... 7

Resultater ud fra registreringen i uge 35 år 2012 ......................................................................... 9 Opgørelse på område niveau ............................................................................................................ 9 Opgørelse på funktions niveau ....................................................................................................... 10 Opgørelse på afdelings niveau ....................................................................................................... 11 Beskrivelse af nuværende transportveje ........................................................................................ 13

Flaskehalse identificeres .................................................................................................................... 13 Flaskehalse i dag ............................................................................................................................ 13 Beskrivelse af nuværende kørende materiel til affald og linned .................................................... 14 Forslag til fremtidig transport af affald og linned fra afsnit .......................................................... 16 Kældre ............................................................................................................................................ 16

Miljøplads scenarie 1, 0 til 2 år frem ............................................................................................... 17 Miljøplads scenarie 2, 3 til 5 år frem ............................................................................................... 18

Vilkår for fremtidige driftsforhold ................................................................................................. 20



Baggrund for planen Glostrup Hospital ønsker at optimere sin fremtidige håndtering af affald, samt øge andelen af affald til genbrug Projektet er at betegne som et pilotprojekt, der kan danne baggrund for fremtidige beslutninger, forud for Neurohabiliteringshuset (kaldet N-huset) på ca. 25.500m2 der skal bygges. (125 senge) Projektet er samtidigt en del af Glostrups Hospitals strategiske udviklingsområde At sikre en effektiv og bæredygtig håndtering af affald fra hospitalets afsnit. Herunder opsamling og transport, under samtidig hensyn til arbejdsmiljøet Vi skal sikre håndteringen af affald, optimere arbejdsgange og forbedre arbejdsmiljøet for de hospitalsansatte. Dette projekt er ind tænkt som forløber og muligt grundlag for det videre arbejde med logistik for vareflow og affaldshåndtering når Hospitalet i år 2018 udvides med Neurohabiliteringshuset. Herunder fælles varemodtagelse og eventuelle automatiske transportsystemer. Logistik for urent linned medtages da det håndteres af samme personale som affaldet

Formål og forventet resultat Glostrup hospital lever op til Strategi for bæredygtig udvikling 2012 – 2015 At beskrive affaldets opsamlings- og transportveje, og hvor det er muligt at identificere flaskehalse og uhensigtsmæssige arbejdsgange og transportveje At beskrive affaldsfraktioner, håndteringsegenskaber og eksisterende kapaciteter (bygninger, udstyr og teknikker) på afsnits- og hospitalsniveau. Synliggøre hvor de største affaldsmængder og mængden af urent linned produceres, (alene dagrenovation, klinisk risikoaffald og pap, dækker 80 % af samlet affalds mængde) Synliggøre de enkelte mængder af fraktioner pr afsnit/affaldsrum At opdatere Depotets grundlag til planlægning og disponering af ressourcer og transportveje, og hvor det er muligt at sikre fleksible styringsmetoder som kan hjælpe Depotet til at sikre en hurtig omstilling af ressourcer og transportveje, eksempelvis ifm. lukning/flytning af afsnit. Kortlægge evt. flaskehalse i transportvejene Plan der tager højde for logistik for både eksisterende byggeri samt medtager fremtidigt byggeri, for affaldshåndtering.



Processen Kortlægning af affaldsstrømme. Udarbejde opgørelser af mængder og registrering af hvor disse kommer fra, samt beskrive hvad der skal til for at lave en miljøplads. Analyse af de arbejdsgange der håndterer mindst 80% af den samlede affaldsmængde. Derudover registrering af mængden af urent linned, kørt i guldbure. Baggrunden er at det kan synliggøre affaldsstrømmene fra henholdsvis Nord og Syd, samt give grundlag for en beregning på hvilke mængder af de andre affaldsfraktioner der kan forventes fra områderne. Kortlægningen giver også mulighed for at beregne forventet mængde af affald fra det nye Neurohabiliteringshus der vil blive søsat i år 2016- 18 med 125 senge.



Oversigt over de centrale opsamlingspladser for affald i dag I dag sker der opsamling af de forskellige typer af affald rundt omkring på både nord og syd. Den oprindelige grund til deres placering er primært udsprunget af at vi har pladsproblemer og containerne og komprimatorer er nærmest knobskudt hvor der fandtes en ledig plads.

Ovenstående viser hvor affaldet ender efter opsamling ude fra afdelingerne.



Affaldets logistik vej går primært fra opsamlingsstederne på afsnittene via elevatorerne ned og ud gennem vores kældersystemer fra både nord og syd.

Ovenstående tegning dækker kun syd, hvilket også er den del hvor den største samlede affaldsmængde produceres. I dag er det ca. 70 % der kommer fra syd.

Sengeredning

Værk-

sted

Klin.Bio.Lab

VB 2. sal

Uniforms

udlevering



Kortlægning af affaldsstrømme I uge 35 år 2012 blev affalds strømmene, for områderne på Nord og Syd kortlagt, på de daglige afhentningssteder. Følgende fraktioner blev registreret og indsamlet i containerne der fragtes rundt til afdelingerne. Dagrenovation 73,5 % Klinisk risiko affald 2,9 % Pap 3,2 % I alt 80 % af samlet affaldsmængde (år 2012 affaldsmængder) Derudover blev der registret mængden af linned som køres i såkaldte ”guldbure” På årsplan transporteres der ca. 57.000 sække med linned i ca. 5.700 stk. guldbure rundt til afsnittene. Registreringen af transporten af linned sække blev medtaget i denne undersøgelse, fordi de stort set følger affaldets logistik samt at det er det samme personale der hver dag også håndterer affaldet. Kort sagt 2 fluer med et smæk. Tidsrum for kortlægning, fra mandag til mandag. Vi kunne fra fakturaer fra Vestforbrændingen og Amager Ressourcecenter rimeligt præcist fordele mængderne på dagrenovation og klinisk risikoaffald ud på en gennemsnits sæk. Pap mængden blev vurderet på en gennemsnits mængde pr. uge, med indsamlet mængde pap i år 2011 som udgangspunkt, senere er tal for pap, reguleret med mængderne fra år 2012. Der registreres for hver tur: Antal sække for henholdsvis dagrenovation, klinisk risiko og pap Antal sække med linned samt antal guldbure Afhentningssteder



Fordeling i mængder af affald efter størrelse

Dagrenovation

Bl. affald til sortering

Park og haveaffald

Papir til makulering

Klinisk risikoaffald

Pap

Jern og metal

Elektronikaffald

Madaffald

Papir, ikke til makulering

Stort brændbart

Jord + brokker + skår

Kemikalieaffald

Plast + Plastf ilm+ plastdunke

Tonere

Batterier

Lavenergipærer/lysstofrør

Glas og f lasker

Der blev udarbejdet registrerings skemaer, der gav et samlet overblik over alle ture samt nøgletal for den enkelte tur, samt samlet nøgletal, over en uge. Portørerne fik egnede skemaer til registrering af hver tur.

73,5 % dagrenovation

3,2 % pap

2,9 % klinisk risiko



Resultater ud fra registreringen i uge 35 år 2012

Opgørelse på område niveau Denne opgørelsen viser et billede af fordelingen af affald og sække med linned på henholdsvis Nord og Syd for Kindebjergvej, på årsplan

Sort, sække % af sort/dagrenovation Vægt kg pr. uge Vægt kg pr. år

Nord 880 31% 3.829 212.219 Syd 1919 69% 8.351 462.781 2799 12.180 675.000 Dagrenovation år 2012: 675.000 kg KR, sække % af Klinisk risiko Vægt kg pr. uge Vægt kg pr. år Nord 14 18% 102 4.742 Syd 64 82% 468 21.678 78 570 26420 Klinisk Risiko år 2012: 26.420 kg Pap, sække % af Pap Vægt kg pr. uge Vægt kg pr. år Nord 83,75 24% 135 7.004 Syd 269 76% 433 22.496 352,75 567 29.500

Pap år 2012: 29.500 kg

567 kg pr uge

Sække linned % af Linned Antal pr. år

Nord 281 26% 14.615 Syd 816 74% 42.442 1097 57.057 Linned sække år 2012: 57.057 stk

Se Bilag 1

Beregnet vægt år 2012 tal



Opgørelse på funktions niveau Opgørelsen viser et billede af hvilke mængder de forskellige funktioners produktion af affald på årsplan, samt mængden af sække med linned der håndteres.

Funktion Sort/Dagrenov kg

Kinisk risiko kg

Pap kg

Linned sække stk.

Akutklinik 23.338 380 83 1.976 Ambulatorium 66.123 3.416 3.744 4.121 Ambulatorium/Kontor 0 0 166 0 Forskning - øvrige 8.694 0 957 520 Kontor 16.474 0 1.456 1.040 Laboratorie 88.317 10.249 2.538 1.144 Motionshal 458 0 0 260 Operationsgang 42.557 3.037 1.830 2.548 Opvågning 3.890 0 104 936 Psykiatri 118.061 2.278 4.472 12.220 Sengeafsnit 223.080 10.249 9.714 28.964 Træningscenter 10.754 0 1.373 1.196 VAGTVÆRELSER 1.144 0 0 312 ØD/Kælder 37.523 0 2.912 1.820 Hovedtotal 640.411 29.609 29.349 57.057 Mængder kun ca. tal



Opgørelse på afdelings niveau Denne opgørelse viser et billede af hvilke mængder de forskellige afdelingers produktion af affald på årsplan, samt mængden af sække med linned der håndteres.

Afdeling Sort/Dagrenov kg

Kinisk risiko kg

Pap kg

Linned sække stk.

M 123.323 2.278 4.410 12324 Psykiatri 118.061 2.278 4.472 12220 Forskerparken 75.046 2.657 333 936 N 64.293 3.037 2.475 8892 Ø 51.480 4.176 3.203 4069 Y 37.752 1.898 2.038 5720 Øvrig Drift 27.914 0 1.997 1560 Radiologisk 26.312 380 915 1352 Op./Kirurgi 23.109 1.139 125 1248 RM 16.016 759 1.373 1664 VR 14.414 1.139 666 2756 Klin. Biokemisk 13.042 8.731 2.205 104 Fys&Ergo 10.754 0 1.373 1196 Øvrige Drift 9.610 0 915 260 Forskning - øvrige 5.949 0 832 364 KNFA 5.949 0 478 1144 Blodbanken 5.034 380 0 0 KFNA 3.203 0 374 260 Osteporose 2.974 759 208 208 Røntgen 2.288 0 166 208 HR&Kvalitet 2.059 0 458 0 VAGTVÆRELSER 1.144 0 0 312 Motionshal 458 0 0 260 Hovedpineafd. 229 0 0 0 Øjenklinik/Personale afd 0 0 166 0 KNFA/RM/VR 0 0 166 0 Hovedtotal 640.411 29.609 29.349 57.057 Mængder kun ca. tal 10 sække linned svarer til 1 guldbur

Opgørelserne giver mulighed for at sikre bedre planlægning af bl.a. TFA´s personale ressourcer ved flytninger/omrokeringer af afdelinger/afsnit. Affaldsstrømmene flyttes med afdelinger/afsnit Det er muligt at nedbryde oversigten på afdelings niveau til afsnits niveau.



På baggrund af beregninger og opgørelser fra områder, funktioner, afdelinger og afsnit er det muligt at kortlægge affaldsstrømmene for nord og syd. Kortlægningen af forventede affaldsmængder i det fremtidige Neurohabilseringshus på ca. 25.500m2, formodes at producere samme type og mængde af affaldsfraktioner som typen af patienter i N, Neurologisk afdeling. (Registreret uge 35, år 2012) N har i dag ca. 120 senge og ambulatorier, og Neurohabilseringshuset vil få ca. 125 patienter, så vi beregner det forholdsvis. Bygning 05, (gl. børnehospital) anslås til ca. 10.000kg på årsplan.

Kortlægningen af nu værende og forventede affaldsmængder får betydning for logistikken undervejs fra affaldsproducenterne til Miljøpladsen. Miljøpladsen er stedet hvor de forskellige affaldsfraktioner sorteres op før videre forsendelse til affaldsmodtagerne. Sorteringen foregår til dagligt ved at portørerne ved ankomst fra afdelingerne sorterer i henholdsvis dagrenovation, klinisk risikoaffald og pap, i de 2 komprimatorer der står centralt ved siden af buret til det kliniske risikoaffald. Øvrige affaldsfraktioner sorteres ud efter hvornår deres typer af affald produkseres.



Beskrivelse af nuværende transportveje Affald: Transport til og fra afdelingerne benyttes i rødt og blåt trafikcenter de 2 yderste elevatorer, disse kan spærres ved brug af et godskort. I grønt trafikcenter og Ringvejsblokken bruges den almenlige personelevatorer til transport til og fra afdelingerne. Affald ligger i afdelingens skyllerum. Afdelinger som ikke har skyllerum, ligger affaldet i rum indrettede til formålet. Det indsamlet affald transporteres til elevatoren op til maskingården, der bruges trucks (Trækker). Man må max køres med 3 grønne container. Ved elevator køres containerne (max 3 container i elevator) op i maskingården, disse trækkes med håndkraft over til affaldskomprimatoren, hvor de tømmes og derefter rengøres containerne.

Urent linned: Transport til og fra afdelingerne benytter i rødt og blåt trafikcenter de 2 yderste elevatorer, disse kan spærres ved brug af et godskort. I grønt trafikcenter og Ringvejsblokken bruges den almindelige personelevatorer til transport til og fra afdelingerne. Det urene linned ligger i afdelingens skyllerum. Afdelinger som ikke har skyllerum, ligger det urene linned i rum indrettede til formålet. Urent linned indsamles og transporteres til elevatoren op til rampen med urentlinned, der bruges trucks (Trækker). Man må max køres med 3 linnedvogne. Ved elevator køres linnedvogne (max 3 linnedvogne i elevator) op til rampen, linnedvogne sættes i bl.a. containeren og på rampe. Bliver afhentede alle hverdag af DFD. (De Forenede Dampvaskerier). Man bruger de bure der kommer rent linned i til indsamling af urent.

Flaskehalse identificeres

Flaskehalse i dag Der er generelt flaskehalse ved elevatorerne, som bruges ved transport mellem etagerne. De 2 værste flaskehalse er ved vareelevatoren i varemodtagelsen og elevatoren der fører affaldet op i gården ved Teknisk afdeling. Hvorfor er det en flaskehals? Flaskehalsene er knudepunkter hvor man er afhængig af anden transport i huset hvilket primært er ved elevatorerne, og disse er samtidig en tidsrøver. Der er meget manuelt arbejde, med til og fra kobling af vogne, samt ind og ud af elevator med vogne. Man kan køre med 3 vogne i elevatoren ad gangen.



Elevatorerne ved varemodtagelse og ved transport af affaldet ud i gården er særligt kritiske ved nedbrud. Det medfører ekstra lange transporter til og fra anden rampe med varer og affald. Håndteringen af affaldet medfører ekstra tidsforbrug, længere køre afstande og ekstra håndteringer af affaldet da man så ikke kan bruge det automatiske tømme agregat på komprimatoren men belastes arbejdsmiljømæssigt ved at skulle håndtere affaldet flere gange. Hvordan modgår/undgår vi flaskehalse? En af mulighederne for undgåelse af flaskehalse, ville være hvis der var ramper direkte op til gården ved Varemodtagelsen fra kælderen. Det ville spare tid for både indgående varer samt udgående trafik med varer/materiel og affald. Affaldsfraktionerne opsamles i bestående materiel indenfor de næste 2 år, på de steder hvor de i dag er placeret. Begrundelsen er at der på nuværende forventes større ombygninger af varemodtagelsen, der sikres et bedre flow for både modtagelse som afsendelse af varer. Ombygningerne forventes at bedre vores adgangsveje direkte til transporterne i kælderniveau og samtidigt sikre transporterne til og fra varemodtagelse og eksterne lagre. Forventningerne er at vi derved reducerer mængden af flaskehalse og dermed risikoen for nedbrud i forsyningslinjerne.

Beskrivelse af nuværende kørende materiel til affald og linned Til transport bruges Trækkende køretøjer

• Still truck



• Linde truck

Udstyr der trækkes 660 Liter containere Til dagrenovation, klinisk risiko og pap

Tømning af containere til dagrenovations komprimator



Trådbure (”Guldbure”) Til snavset linned, uniformer og som pap bure

Forslag til fremtidig transport af affald og linned fra afsnit Her kunne være vareelevatorer til affald og linned Skakter fra afsnit Kværne til affald (C – C) (fermetering ) Se beskrivelse under Scenarie 2 side 18

Kældre Bedre udnyttelse af kældre. Indførelse af automatiske transportsystemer Mulige systemer undersøges Ingen patient transport



Miljøplads scenarie 1, 0 til 2 år frem

Affaldsfraktion Mængde i kg år 2012

Opsamlings materiel

Størrelse L/m3

Antal stk

Arealbehov m2

Afhængighed Kode

Afhængighed Kode

Genanvendelig Forbrænding Sp. Behand. Deponi Andet

Antal afh. Pr måned

Klinisk risikoaffald 26.420 cont. 660L 10 10 A F Forbrænding 8

Pap 29.495 Komprimator 20 1 30 A Genanvendelig 1

Dagrenovation 674.350 Komprimator 20 1 36 A Forbrænding 12

Kemkalieaffald 533 Plads 24 1 24 F Sp. Behandling

Batterier 1.033 Paller 1 1 F Sp. Behandling

Lavenergipærer 515 Spunstønde 1 2 F Sp. Behandling

lysstofrør Kistecont 1 4 F Sp. Behandling

Elektronikaffald 9.870 cont. 1.000L 5 8 F Genanvendelig 1

Bl. Affald til sortering 42.780 cont. 30 1 29 Sp. Behandling 1

Park og have affald 45.380 Plads Genanvendelig

Papir til makulering 20.890 cont. 660+240L 68 34 Genanvendelig 1

Papir til genbrug 15.740 cont. 240L 54 27 Genanvendelig 1

Jern og metal 24.300 cont. 22 1 17 Genanvendelig 1

Rustfrit, kabel og alu Ikke differentieret fra jern og metal cont. 660L 3 3 Genanvendelig 1

Madaffald 11.920 cont. 660L 2 2 Genanvendelig 2

Plastfolie + dunke 2.605 Paller 20 Genanvendelig

Tonere 1.440 Paller 2 2 Genanvendelig

Glas og flasker 200 cont. 240L 1 1 Genanvendelig

Stort brandbart 4.740 cont. 16 1 29 Forbrænding ? Dagrenov. Indsamling Kørende materiel cont. 660L 35 35 Forbrænding

Sanitet blandet (har ikke været tømt endnu!) cont. 16 1 29 Deponi ?

Jord + brokker 5.000 Plads ? 1 ? Deponi ?

343 m2

Afhængighedskoder

A Fraktioner der dagligt benyttes

F Farligt affald der skal overdækkes

Affaldsfraktionerne opsamles i bestående materiel indenfor de næste 2 år, på de steder hvor de i dag er placeret.



Begrundelsen er at der på nuværende forventes større ombygninger af varemodtagelsen, der sikres et bedre flow for både modtagelse som afsendelse af varer. Ombygningerne forventes at bedre vores adgangsveje direkte til transporterne i kælderniveau og samtidigt sikre transporterne til og fra varemodtagelse og eksterne lagre. Forventningerne er at vi derved reducerer mængden af flaskehalse og dermed risikoen for nedbrud i forsyningslinjerne.

Miljøplads scenarie 2, 3 til 5 år frem Nye adgangsveje til Hospitalet I forbindelse med etableringen af N-huset, bliver der åbnet til ringvejen, så vejen der køre parallet med Kinderbjergvej nu bliver hoved færdselsesåren til hospitalet. Kinderbjergvej lukkes Fjernelse af affald via spildevandet Der er i dag stor fokus på vores spildevand, hvor vi udleder en del medicinrester. Kravene til hospitalerne skærpes efterhånden som det bliver muligt at måle på hvilke medicinrester der udledes samt at der kommer løsninger på hvordan vi kan rense spildevandet til niveauer hvor det kan ledes til recipienter. Hospitalet står foran et større projekt hvor vi skal separere vores spildevand, hvilket vil sige at regnvand og spildevand skilles. Projektet forventes udført inden for de næste 2 - 5 år. I den forbindelse tænkes der opført et renseanlæg, der sikrer en udledt vandkvalitet der kan indgå i et nyt kredsløb på hospitalet, som f.eks. til teknisk vand, vask af linned, sengevask, kilde til grønne vægge og lignende. Det er teknisk muligt via spildevandsledningerne at fjerne op til 80 % af vores samlede affalds mængder fra afdelingerne. De 80 % affald består i dag af dagrenovation, klinisk risikoaffald og pap som håndteres 2 til 3 gange om dagen, med 660 Liter containere der køres rundt på afdelingerne og via elevatorer og kælder transporteres til centrale opsamlingssteder. Denne transport vil være mulig at fjerne og dermed samtidigt sikre et bedre arbejdsmiljø på portørernes daglige arbejdsbelastning med løft af bl.a. affaldssække. Fjernelse af de 3 affaldsfraktioner der dækker 80 % af samlet affaldsmængde, fra afdelingerne via vores spildevandsledninger kan ske ved opsætning af kværne i skyllerum. Kværnene placeres hvor der i dag er bækkenskyllere og hvor vores affald i dag samles sammen.



Kværnene er i stand til at findele alle former for affald, herunder også metal dele. Via vores spildevandsledninger føres det findelte affald frem til renseanlægget, hvor det mekanisk samles op og indgår i fermeteringsprocessen i forbindelse med spildevandsrensningen. Affaldet gennemgår en behandling der nedbryder og dekontiminerer resterne som herefter indgår i i et bioforgasningsanlæg. Ved løbende at fjerne dagrenovation, klinisk risikoaffald og pap fra afdelingerne, frigøres der plads til at sikre en bedre kildesortering af affald på afdelingerne. Det er nu muligt at opsætte indsamlingssystemer så vi får sikret en større andel af affald til genbrug. Som eksempler tænkes her på: glas, papir til genbrug og til makulering, plastflasker uden faremærkater, plastflasker med pant, metal, batterier, ……………………

Rent logistisk vil det være lettere at indsamle kildesortere affaldsfraktioner på afdelingerne med speciel vogne, der så ikke skal køre med samme frekvens som blev gjort før.



Systemet hvor man bortskaffer affald via spildevandsledningerne køre i dag på det hollandske hospital Reinier De Graaf Gasthuis i Delf, hvor processen går under navnet Pharmafilter. Der udestår en del undersøgelser om effektiviteten af rensnings evnen på den type af medicinrester vi i dag ved at vi produkserer på Glostrup Hospital. Det er heller ikke på nuværende helt klart hvordan pulpen fra bioforgasning processen skal håndteres. Kan det indgå i et kredsløb i landbruget eller skal det gå til forbrænding? Eller er det muligt at neddele massens bestanddele yderligere til fosfor, metaller, plast og lignende? Klinisk risikoaffald Hvis forudsætningen er at det ikke kan lade sig gøre at fjerne det kliniske risikoaffald via spildevandet er der så nogle andre forhold der skal tages i betragtning. Amager Resourcecenter ønsker omkring år 2016 at indføre en ny måde hvorpå det kliniske risikoaffald skal pakkes og destrueres i deres fremtidige nye forbrændingsanlæg. Affaldet forventes at skulle pakkes i pallekasser på paller, hvilket vil betyde at vi skal afsætte lagerplads til paller og emballager, hvilket vil kræve minimum en fordobling af nuværende pladsbehov. De gule containere vil da udgå.

Vilkår for fremtidige driftsforhold Placering af en egentlig miljøplads tænkes ind i forhold til logistikken ved varemodtagelsen som er omdrejningspunktet for varer og affald. Miljøpladsen samler alle de fraktioner og indsamlingssystemer, som i dag er knobskudt lidt efter hvor man tilfældigvis har fundet plads. Gartneriet bør dog bibeholde deres sorteringsplads da det ligger naturligt i forhold til hvor affaldet produceres, hvorimod fraktionen ”affald til sortering” centraliseres med de andre affaldsfraktioner på en samlende miljøplads. Miljøplads tænkes ind med tilknyttet mandskab og økonomi. Forventes at ville medføre en bedre sortering af fraktionerne og dermed øgede indtægter/mindre udgifter på affald til genanvendelse. Her tænkes også på fraktionen ”affald til sortering” der vil blive til træ, metaller og til brandbart og hermed øge genanvendelses graden og sænke mængden til forbrænding. Fraktionen "Blandet affald til sortering" splittets så en større andel kan gå til genanvendelse. Det forventes/skønnes at ca. 80% kan blive træaffald til genbrug og 10% til jern og metal der også er genbrug. De resterende 10 % er sandsynligvis forbrændingsegnet affald til forbrænding. Mængden der forventes at gå til genbrug er ca. 32.000kg træ og ca. 4.000kg jern og metal



Vil øge andelen til genbrug på ca. 4 %. Det forventes ikke at øge arealbehovet Vi tager glasaffaldet ud af dagrenovationen Forventet mængde glasaffald er ca. 2 – 3 % af samlet dagrenovationsmængde

Affaldsfraktion Mængde i kg år 2012

Opsamlings materiel

Størrelse L/m3

Antal stk

Arealbehov m2

Afhængighed Kode

Afhængighed Kode

Genanvendelig Forbrænding Sp. Behand. Deponi Andet

Antal afh. Pr måned

Klinisk risikoaffald 26.420 cont. 660L 10 10 A F Forbrænding 8

Pap 29.495 Komprimator 20 1 30 A Genanvendelig 1

Dagrenovation 674.350 Komprimator 20 1 36 A Forbrænding 12

Kemkalieaffald 533 Plads 24 1 24 F Sp. Behandling

Batterier 1.033 Paller 1 1 F Sp. Behandling

Lavenergipærer 515 Spunstønde 1 2 F Sp. Behandling

lysstofrør Kistecont 1 4 F Sp. Behandling

Elektronikaffald 9.870 cont. 1.000L 5 8 F Genanvendelig 1

Bl. Affald til sortering 42.780 cont. 30 1 29 Sp. Behandling 1

Park og have affald 45.380 Plads Genanvendelig

Papir til makulering 20.890 cont. 660+240L 68 34 Genanvendelig 1

Papir til genbrug 15.740 cont. 240L 54 27 Genanvendelig 1

Jern og metal 24.300 cont. 22 1 17 Genanvendelig 1

Rustfrit, kabel og alu Ikke differentieret fra jern og metal cont. 660L 3 3 Genanvendelig 1

Madaffald 11.920 cont. 660L 2 2 Genanvendelig 2

Plastfolie + dunke 2.605 Paller 20 Genanvendelig

Tonere 1.440 Paller 2 2 Genanvendelig

Glas og flasker 200 cont. 240L 1 1 Genanvendelig

Stort brandbart 4.740 cont. 16 1 29 Forbrænding ? Dagrenov. Indsamling Kørende materiel cont. 660L 35 35 Forbrænding

Sanitet blandet (har ikke været tømt endnu!) cont. 16 1 29 Deponi ?

Jord + brokker 5.000 Plads ? 1 ? Deponi ?

343 m2

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og ... · Formål og forventet resultat Glostrup...

Documents

Transcript of Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og ... · Formål og forventet resultat Glostrup...